DK
DK

Hvorfor anvende mursten af tegl

DET KAN SIGES GANSKE KORT

  • 100% naturmateriale
  • sundt indeklima
  • minimal risiko for råd og fugtproblemer
  • god isoleringsevne
  • køligt om sommeren og varmt og vinteren
  • dæmper for støj og lyde
  • holdbart i hundredvis af år
  • minimal vedligehold
  • bliver ikke nedbrudt af vind og vejr
  • det mest brandsikre materiale at bo i
  • robust over for revner og frostsprængninger
  • høj gensalgsværdi
  • uanede arkitektoniske muligheder


100% NATURLIGT MATERIALE

Tegl er et 100% naturmateriale og består af en sammenblanding af sand, vand og ler. Mørtlen i dit murværk er lige så naturlig - og består af kalk, cement, grus og vand. Derfor kan hele 95% af dit
murværk genbruges, hvis du engang skulle have lyst til at rive dit hus ned og bygge nyt.


GODT INDEKLIMA

Du opholder dig mange timer i dit hus, og du udsætter dit hus for fugt og damp, når du f.eks. bader, laver mad, tørrer tøj. Samtidig skal indeklimaet være i top.
Det er altid en god idé at lufte godt ud et par gange om dagen, men bor du i et hus af tegl, får du en hånd med. Mursten skaber et godt og sundt indeklima, fordi de ånder og suger den fugt til sig, som opstår i rum, hvor der opholder sig mennesker. Er din væg ikke behandlet med en tæt overfladebehandling (f.eks. plasticmaling), optager murstenene fugt fra luften og afgiver den igen, når luftfugtigheden er lav.

SÅLEDES OPFYLDER EN MURSTENSVÆG TIDENS KRAV OM MILJØBEVIDSTHED

Porerne i mursten betyder, at fugt og damp kan opsuges og bortledes ud gennem husmuren - bedre end andre byggematerialer. Og det giver et godt og sundt indeklima. For høj luftfugtighed og dårlig luftkvalitet påvirker indeklimaet og kan give gener i form af skimmelsvampe, husstøvmider og andre allerigener.
Husstøvmider, svamp og råd har meget dårlige vækstbetingelser i et teglhus.

Iflg. undersøgelser fra BY og BYG og Danmarks Tekniske Universitet er indeklimaet på flere områder bedre end ved andre byggematerialer. Se undersøgelserne her ...

DTU-redegørelsen: Muret byggeri giver sundt indeklima

BY & BYG - Statensbyggeforskningsinstitut: Muret byggeri og indeklima

GOD ISOLERINGSEVNE

Køligt om sommeren og varmt om vinteren... 
Det er ikke kun et spørgsmål om isolering, hvis du ønsker en god indetemperatur. Det er i høj grad også et spørgsmål om gode bygningsmaterialer. Tegl har den enestående evne til at akkumulere varme. Det betyder, at tegl optager og afgiver varme langsomt. Derfor vil du opleve et køligt hus i sommervarmen og et lunt hus i vinterkulden.

DÆMPER FOR STØJ OG LYDE

Et hus bygget i tegl er effektivt lysisoleret. Murværk dæmper lyde og støj - både fra de enkelte rum i huset men også lyden fra vejen og naboen. Tegl på taget er også med til at lydisolere.

ET LANGT BEKENDTSKAB

Mursten er først og fremmest kendt for deres holdbarhed. De er fremstillet af ler, der er hårdtbrændt. Brændingsmetoden sikrer, at de er farvebestandige og modstandsdygtige over for det danske vejr. Desuden er de frostfaste, udelukker fugtgener og har en høj isoleringevne over for varme, kulde og lyd.

Vores mursten er kendetegnet ved stor målfasthed og høj brudstyrke. Alle mursten indgår i vores kvalitetskontrol. Det sikrer dig et godt og solidt murværk. Vi er også tilsluttet Dansk Murstenskontrol, det vil sige, at der bliver ført tilsyn med vores driftkontrol af murstenene.

BÆREDYGTIGHED OG TEGL

Når man indregner alle indikatore for bæredygtighed, de økonomiske, sociale og miljømæssige, for et traditionelt teglprodukt som en mursten eller en tegltagsten, vil man komme frem til, at tegl har et væsentligt og positivt bidrag til bæredygtig udvikling og til et bæredygtigt byggeri. Murstenshuse med tegltag er med andre ord en miljørigtig, social og økonomisk god investering.

Læs mere om bæredygtigt Byggeri - Den sociale dimension her.

OGSÅ UDEN FARVESTOFFER

Tegl fås fra naturens side i gule og røde nuancer. Farven afhænger af, hvor dybt du graver leret op. Det øverste lag af ler i en udgravning er rødler, og det nederste er blåler. I dag findes mursten og tagsten også i farverne gul, rød, rosé, gulrøde, blå- og grådæmpede. Disse farver opstår bl.a. ved forskellige lerblandinger eller i selve brændingsprocessen ved at tilføre mindre ilt.
En ubehandlet mur er et 100% naturmateriale, som du kan stole på. Det afgiver hverken forurening eller allergifremkaldende stoffer.

FULDMURET FORETRÆKKES - STADIGVÆK

Du finder nok ikke noget andet byggemateriale, som rummer så frit spil for, at du kan vise, hvem du er. Du kan slippe fantasien løs og sætte dit personlige og individuelle præg overalt i og uden for din bolig. Du kan vælge mellem over 200 forskellige farver, former og overflader til vægge, facader, gulve, tage og udendørs belægning.

SUND FORNUFT

At bygge et hus er en investering. Et hus bygget med mursten er et sikkert valg. Det er af høj kvalitet og har en høj gensalgsværdi. Hvor tit hører vi ikke sætningen: "Investér i mursten" - og det er ikke uden grund.

Egernsund Tegl ambaSundgade 3DK-6320 EgernsundT: +45 7444 2540F: +45 7444 2643E: salg@egernsund-tegl.dkCVR-nr 25122100Salgs- og leveringsbetingelser