DK
DK
Mia Thøisen, 30.03.2016

Levende murværk på dansk designudstilling uge 20

Karen-Lisbeth Rasmussen har som keramiker altid været opmærksom på bygningskeramik, især tegl. I 2014 udviklede hun i samarbejde med Egernsund Tegl og Vesterled Teglværk formsten til projektet "Levende murværk", der nu skal være en del af udstillingen "4+4: STATUS" i Officinet i København. "Levende murværk" er aktuel hele uge 20. (Officinet er danske kunsthåndværkeres projektrum). En udstilling på 4 uger med 4 udstillinger, design talks og dialoger.

"4+4: STATUS" giver publikum et særligt indblik i de processer, tanker og teknikker, der danner baggrund for nutidens kunsthåndværk og design. Der vises forskellige projekter indenfor 3D og materialitet, bæredygtigt glas, levende murværk samt digitale teknikker i tekstilproduktion. Udstillerne vil dagligt være til stede i udstillingen og gå i dialog med publikum. 

Den 19. maj vil designer Karen-Lisbeth Rasmussen fortælle om sit arbejde med "Levende Murværk" og
arkitekt Thomas Mau vil fortælle om bæredygtighed og æstetik og brugen af de nydesignede tegl i
"GAIA-huset". En model af "GAIA-huset" bliver udført med 3D-laserskæring, så effekten af
reliefstenene også kan ses på modellen. Arkitektkonsulent Søren Henrichsen fra Egernsund Tegl
fortæller om ”Levende Murværk” set med producentens øjne.

"Levende murværk" er opført i 1:1 på Egernsund Tegls udstillingsgrund MURRUM på Sundgade 3, 6320 Egernsund. Det er en open air udstilling, der er åben for offentligheden 24/7.

Læs mere om programmet for udstillingen "4+4: STATUS", der bliver afholdt på adressen:
Officinet
Bredgade 66
1260 København K.

Periode for udstilling af "Levende Murværk" 17.-22. maj.
Åbningstider: tirsdag-søndag kl. 12-16.
Gratis adgang. Ingen tilmelding.

Karen-Lisbeth Rasmussen i sit værksted i Vejle.
Egernsund Tegl ambaSundgade 3DK-6320 EgernsundT: +45 7444 2540F: +45 7444 2643E: salg@egernsund-tegl.dkCVR-nr 25122100Salgs- og leveringsbetingelser