Smukt murværk afsløres snart på vores MURRUM-udstilling
Kære kunder, samarbejdspartnere og venner af huset!
4 store, spændende og smukke murstensværker designet af kunstkeramiker Karen-Lisbeth Rasmussen opført af Syddansk Erhvervsskole med formsten fra Vesterled Teglværk afsløres snart på vores udstillingsgrund MURRUM, Sundgade 3, 6320 Egernsund.
Vi inviterer derfor til fernisering på “Det Levende Murværk”
fredag d. 23. maj 2014 kl. 11.00-14.30.
Et spændende samarbejde mellem teglværksproducent, kunstner og murere har skabt smukke, interessante og helt anderledes resultater! Kom og bliv inspireret, når vi afslører de 4 murværk!
Program:
11.00-11.15: Velkomst og tale ved Søren Henrichsen, arkitektkonsulent hos Egernsund Tegl
11.15-11.30: Tale ved Karen-Lisbeth Rasmussen, kunstkeramiker
11.30-11.45: Tale ved Erik Ploug Sørensen, uddannelsesleder ved Syddansk Erhvervsskole