DK
DK
Henriette Christiansen, 07.04.2012

Certifikat til Egernsund Tegls Passivhus System

Tidligere på året havde vi den fornøjelse at kunne præsentere et helt nyt samlet byggesystem, Egernsund Tegl Passivhus +C, hvor vi i samarbejde med Teknologisk Institut, Bjerg Arkitektur, Passivhusinstituttet og Dansk Passivhus Center har udviklet og testet byggesystemet, som løser energiproblematikken i de kommende års byggeri, uden at øge vægtykkelsen. 

Efter omfattende tests og målinger har Egernsund Tegl Passivhus System +C nu opnået certificat fra Passivhusinstituttet i Darmstadt.

 

0-løsning uden tykke mure

I Egernsund Tegl har man sat fokus på passivhus-byggeri til danske forhold og dansk arkitektur. Derfor har virksomheden i samarbejde med Teknologisk Institut, Bjerg Arkitektur, Passivhusinstituttet og Dansk Passivhus Center udviklet og testet et nyt byggesystem, som løser energiproblematikken i de kommende års byggeri, uden at øge vægtykkelsen.

Det nyudviklede, energioptimerede teglmurs-system fra Egernsund Tegl er en slank og delvist præfabrikeret byggeelementløsning, som tilgodeser de æstetiske og funktionalistiske aspekter i moderne dansk arkitektur, da man undgår tykke mure, og karmen integreres i lysningen.

- Ved byggeri til fremtiden står det klart allerede i dag, at vi skal rette ind efter passivhusbyggeri. Men isoleringen er en éngangsudgift, og det er yderst vigtigt at tænke sig om, før man vælger en løsningsmodel, så man får en investering, som over en årrække tjener sig hjem igen, udtaler Bjarne Sjørring, der er direktør i Egernsund Tegl amba.

 

Energioptimering på kun 41 cm

Det nye, energioptimerede teglmurssystem fra Egernsund Tegl er udsprunget af feed back fra arkitekterne, som ofte er af den mening, at hulmursisolering i passivhus-byggeri ødelægger æstetikken og optager alt for meget af boligens areal.

- Vi erstatter traditionel stenuld med PUR- eller PIR-isolering, og herved opnår vi en murtykkelse på kun 41 cm. Ved Passivhus-byggeri er det normalt ikke muligt med så tynd en hulmur. Vores alternative isolering fylder ikke så meget, men har en meget lav lambda-værdi: 0,0210. Vi er gået efter at optimere murtykkelsen, samtidig med at vi lever op til BR15/20-energikravene, lyder det fra Søren Henrichsen, som er arkitekt konsulent hos Egernsund Tegl.

 

Man skal stadig kunne bygge med tegl i Danmark

- Hos Egernsund Tegl er vi selvsagt blandt de varmeste fortalere for løsninger, som gør det muligt at bibeholde det særlige danske præg, som der kommer af at bygge med tegl, siger Søren Henrichsen. 

- Bagmuren kan bestå af teglmur eller betonelementer, og omkring vinduerne har vi vores teglfalse, som opfylder passivhuskriteriet for kuldebroer – verdens laveste og strengeste krav til konstruktive linjetab.

 

Fremtidens passivhuse viderefører danske byggetraditioner

- Det er vigtigt, at danske leverandører af byggematerialer selv udvikler komponenter og systemløsninger til passivhuse. Derfor går vi også gerne ind i et konstruktivt samarbejde med innovative virksomheder som Egernsund Tegl. Deres passivhus-optimerede, slanke hulmurskonstruktion i tegl rammer plet i forhold til behovet i dansk byggeri, og det er den slags præfab-løsninger, som er nødvendige for, at fokus på passivhusbyggeri kan intensiveres og fastholdes i formidable danske løsninger, udtaler Søren Riis Dietz fra Dansk Passivhus Center, der har medvirket aktivt i udviklingen af det nye teglmurs-system. 

 

Testet i virkelighedens vejr

- Det er vigtigt når man laver passivhuse, at de ikke kun certificeres efter producenternes egne værdier, fortæller Søren Riis Dietz. 

- Passivhusinstituttet lægger vægt på, at værdierne er målt ude i virkeligheden, i praksis, under løbende fugtpåvirkning. Det er ikke dækkende med laboratorieværdier. De overordnede krav til systemet er, at det skal være komplette og kuldebrofrie systemer, der opfylder passivhuskriteriet. De sidste beregninger på certificeringen af Egernsund Tegls nye system ligger lige nu i Darmstadt, men det samlede certificerede passivhus-system er meget tæt på at være på plads nu.

Egernsund Tegl har netop leveret tegl og energifalse til et nu næsten færdigopført passivhusprojekt i Ravnshøj ved Frederikshavn, tegnet af Bjerg Arkitektur og Dansk Passivhus Center.

Egernsund Tegl ambaSundgade 3DK-6320 EgernsundT: +45 7444 2540F: +45 7444 2643E: salg@egernsund-tegl.dkCVR-nr 25122100Salgs- og leveringsbetingelser